Teambuilding
Underholdende oplevelser med kollegaerne
Teambuilding
#fællesøjeblikke med kollegaerne I husker
Previous slide
Next slide

Det siger vores gæster når de har besøgt os:

Vi var på SUP kursus med instruktøren Malou i Roskilde. Hun var så god til at lære fra sig og gjorde virkelig at det blev en super god oplevelse. Derudover så var det bare så nemt at man lånte alt udstyr på stedet og fik en god intro til vind, vand, boards og regler. Prøv det!

En supergod instruktør og en god eftermiddag på vandet. Fik meget ud af kurset

Spaßig

Jeg har haft den fedeste oplevelse til introkursus i paddleboard med Lars. Han er en super god formidler og sørger for at klæde en godt på, så man føler sig tryg inden man kommer ud i vandet. Jeg kan kun anbefale andre at prøve det!! 🙂

Jeg gik med på en vandretur Roskilde-Frederikssund. Vi gik ved kysten så meget som muligt, og det var skønt ikke selv at skulle finde vej eller have madpakke med. Jeg kunne godt have brugt lidt mere info om det vi passerede, både kultur og natur. Alt i alt en dejlig tur, både pga guiden Lars, de andre deltagere og ikke mindst dejligt forårsvejr. Mange tak for turen.

Alletiders kursus! God intro til alt det vigtige sikkerhed og god instruktion af teknikkerne. Og så var det mega sjovt 😀

Lars er en sød, super kompetent og meget tålmodig instruktør. Han har et godt overblik 😊 Kan varmt anbefale at tage kurset og lære grund teknikkerne. Super godt kursus 🤗

Vi var 4 uerfarne familiemedlemmer, som havde en sjov, fantastisk oplevelse/Outdoor Adventures🌍 - en Super instruktør og vejret var perfekt☀️🌕 Jeg vil helt sikkert gøre det til et fast event💯I’ll be🔙🔜 i kalenderen📆 🔝🆒 Tak for denne oplevelse og på gensyn

Rigtig fed oplevelse. fra start til slut havde Lars og Fjorlandet Outdoor styr på tingene, og alle i virksomheden havde alle en super sjov og lærerig dag. Stor anbefaling herfra.

Lars very friendly. My wife and I had a great day on the fjord in Lars' 2'er kayak

Mine to drenge og jeg har netop haft et SUP kursus i Roskilde havn. Det var super hyggeligt, informativt og i en god atmosfære. Kan helt sikkert anbefales ligegyldigt niveau.

Jeg har været ude to gange i deres sit-on-top kajak, for at samle affald. Jeg har brugt deres reservations program flere gange, alt fungerer, ved aflysninger grundet vejret får man besked i god tid. De er venlige. Hjælpsomme. Alt udstyr et rent, pænt, i virkelig god stand. Kan anbefale!

Godt planlagt, gode orienteringer. Der var det der skulle være. Hyggelig atmosfære .

Fed oplevelse, god instruktør, alt foregik meget sikkert. Helt sikkert ikke færdig med paddelboard

Lars var en rigtig god instruktør på det 2 timers paddleboard intro, som vi havde. Han fortæller og forklarer på en god måde og bevarer overblikket. Det var nogle gode timer, som bestemt var lærerigt og kan anbefales

Nogle dejlige timer på Roskilde Fjord med rigtig god introduktion til at sejle havkajak - efter kurset føler jeg mig godt klædt på til en tur på egen hånd

Overraskende fed tur! Du bliver trygt sat ind i funktioner og udstyret. Vi blev guidet og fik den dejligste tur på vandet. Skal klart prøve det igen og kan stærkt anbefale, at kaste sig ud i det.

Amazing place for water tours. Helpful and professional

Tak for en hel perfekt kajakoplevelse. Vi var 5 der skulle ud at sejle kajak på egen hånd og 3 havde aldrig prøvet det før. Vi fik en fin gennemgang af udstyr og teknik, så vi alle følte os trygge, inden vi skulle på vandet. Omgivelserne er helt perfekte, og der er mulighed for at sidde og nyde sin medbragte frokost bagefter. Absolut ikke sidste gang.

Rigtig god dag på padle board i Holbæk med kompetent undervisning og god stemning. Kan anbefales til alle at prøve det.

Vi ringede til Lars for nogle dage siden og han rådede os til at vente lidt pga. vejr og vind. Idag så vejret bedre ud og vi ringede til Lars kl 8:30 for at booke 3 kajakker. En time senere stod de klar til os, og vi havde en god tur på vandet. Super god service og vejledning. Helt sikkert et sted vi vil komme tilbage til igen og igen.

Nu har jeg været med på flere af Outdoor Adventures vandre ture og de er altid super godt tilrettelagt og med guider der ved en masse spændende ting om det område man vandre i. Der er en rigtig go kommunikation fra Lars, så man har fuldstændig tjek på mødetid/sted, samt gode råd om påklædning og fodtøj.Stor anbefaling herfra👍

God og tryg introduktion til kaja, tak for det

Meget fin oplevelse idag hos Outdoor Adventures. Vi prøvede et 3 timers kajakintrokursus, og instruktøren var dygtig, pædagogisk og tålmodig😊. Fint udstyr, god stemning og de skønneste omgivelser. Stor anbefaling herfra

Super fin IPP2 weekend kajakkursus.

Super tur på fjorden i dag. Kajak og tilbehør fungerede perfekt.

God tilrettelagt tur. Fantastisk guide og de skønneste steder at vandre. Kan klart anbefales.

Godt IPP2 kursus, meget kompetent instruktør som også havde godt kendskab til lokalområdet. Kan varm anbefales!

Jeg fik mit kajakkursus som en fødselsdagsgave, og bortset fra en større personlig udmattelse fungerede alt fint. Udstyret var i orden, instruktøren i top. Jeg kan ikke finde noget at sætte en finger på. Forslag: Kajakkortet burde indgå i prisen, ligesom hos Padi, og så tror jeg, at en fælles kop Outdoor-kaffe kan betyde meget for energiniveauet ud på dagen.

Vi havde en firmaakivitet hos Outdoor Adventures. De var fleksible, gode til at følge op, aktiviteterne var gode og veludførte, og instruktørerne var dygtige, professionelle og behagelige at arbejde med. Absolut et godt valg.

Tak til Lars for super kyndig vejledning, tålmodighed og hjælp. Det var en helt igennem fornøjelse.

Fantastisk service fra første kontakt. Nemt tilgængelige ift. spørgsmål og booking, hurtig tilbagemelding. Reminder om event, og efterfølgende opfølgning. Meget professionelt. Stort tak til Outdoor Adventures og instruktør, for skøn og underholdende halvanden time på vandet - SUP Yoga kan bestemt anbefales!

Suveræn oplevelse. Jeg havde et ledernetværk med ude at afprøve SUP - og Lars var særdeles god til at instruere omkring både sikkerhed og teknik. Ligeledes var han hele tiden opmærksom på den enkelte deltager og dennes formåen, så alle gik op af vandet med oplevelsen af at have haft det sjovt og lært nyt. Meget professionel og nærværende håndtering af gruppen 🙂

En supergod instruktør og en god eftermiddag på vandet. Fik meget ud af kurset

Var med på en hyggelig ro-med/solnedgangstur - skøn naturoplevelse, god instruktion og info om området undervejs - vi kommer gerne igen :o)

Var på paddleboard kursus i går på Roskilde Fjord for at finde ud af om Paddleboard er noget for mig. Det var en super oplevelsem med en god og professionel instruktør. Efter to timers koncentreret undervisning, er jeg er klædt på til selv at tage ud på et lejet board fra Outdoor Adventures eller købe mit eget board. Tak for en god oplevelse i det skønneste vejr og den smukkeste natur.

Super oplevelse med en nærværende og opmærksom instruktør.

Professional instruktør der var god til at forklare og gøre det til en positiv oplevelse. Vi havde nogle sjove timer og vil helt sikkert komme igen - Tina & Mia

Vores tur på paddelboard var helt fantastisk kan kun anbefale det til alle at prøve ung som gammel er dette en sport som mange vil elske det gør jeg ihvertfald 👍 super god instruktør meget tålmodig og god til at lære fra sig tak for dig hilsen Tina og Jørgen Hansen

Har været på et todages IPP2 kursus hos Outdoor Adventure. Det har været virkelig godt og meget lærerigt. Meget kvalificeret undervisning og med en masse øvelser i vandet. Jeg vil virkelig anbefale andre der kunne tænke sig at prøve kræfter med kajak, at vælge Outdoor Adventure. Mette Olsen

Tak for en skøn aften i den smukke Roskilde Fjord, som altid giver en ny natur oplevelse. Tak for god guidning og hyggeligt samvær.

super godt kursus. Lars underviser i alle tricks og teknikker, så man er klar til at stå selv efterfølgende. Kan varmt anbefales.

Outdoor Adventures var nemme at kommunikere med og sørgede for, at vi fik en super oplevelse! Vi sov i tippi i en enkelt nat, og det var det hele værd. Vi vil bestemt prøve nogle af deres andre tilbud i fremtiden.

Super dejligt sted hvor man blev taget godt imod. Lars var god til at undervise alle, selvom vi var på forskellige stadier. Jeg kan varmt anbefale det. Mvh. Cathe

En god oplevelse for hele familien

Stille vandring i Hertadalen lørdag den 20 juni med Mette, var en formidabel oplevelse. Trods regn og våd til skindet, er smilet stadig stort. Snak, kaffe og chokoladekage var dagens afslutning på Restaurant Hertadalen.

Rigtig sjov og lærerig oplevelse med SUP introkursus, med god introduktion til sikkerhed og teknik. Bagefter der var masser af tid til at øve sig, i de dejligt trygge og smukke omgivelser ved Roskilde fjord. Kan varmt anbefales

Super Oplevelse med udfordrende øvelser og højt humør for både deltagere og Outdoor Adventures - Kan klart anbefales

Super god og sjov intro til SUP med dygtig og professionel instruktør. Jeg vil helt sikkert anbefale andre at prøve.

En rigtig god oplevelse på vandet. God instruktør som formidler undervisningen godt. Kan anbefales til andre.

Teambuilding i Roskilde

Teambuilding i Roskilde

Outdoor Adventures samarbejder med lokale ildsjæle i Nationalpark Skjoldungernes Land om at skabe teambuilding aktiviteter på land og til vands ved Roskilde. Vi bringer mennesker tættere sammen, skaber relationer som varer ved og bringer smilet frem med naturen og de lokale ildsjæle, som medspiller.

Altid med lokale steder, lokale råvarer, lokale historier og alt sammen båret af dygtige lokale guider. Det er unikke teambuilding aktiviteter i Roskilde med eksklusive lokale fødevarer og storslåede steder der smører sjælen og styrker jeres relationer. Om det er firma teambuilding, årsfest eller socialt samvær efter en hård tid. Vi favner det hele så I får en god og tryg dag hvor alle kan deltage.

Kontakt os for skræddersyede teambuilding events, som med sikker hånd favner alle på tværs af forskelligheder, ønsker og behov. 

Firmaarrangement

Hos Outdoor Adventures brænder vi for fælles oplevelser i den skønne Nationalpark Skjoldungernes Land. Den fantastiske natur og de mange lokale ildsjæle i Fjordlandet er de perfekte rammer til fælles oplevelser der kan inspirere, skabe relationer og forbindelse til naturen, og som huskes. Der venter fælles oplevelser for ALLE uanset hvilket firmaarrangement, kundearrangement, netværksmøde eller salgskick-off der er tale om. Erfaring eller ej, betyder ingen ting, vi favner alle niveauer.

Med et stort lokalt netværk tilbyder vi teambuilding, firmaarrangementer og kvalitets outdoor oplevelser med ren nydelse. Det er fælles oplevelser med lokale guider og de bedste instruktører. Vi elsker at være ude og glæder os til at tage jer med på oplevelser i alletiders nationalpark. Velkommen udenfor.

Previous slide
Next slide

Kajak og SUP kursus

Du kan deltage i forskellige kurser hos Outdoor Adventures. Vi har de dygtigste instruktører som afholder kajak og SUP kurser hele sommeren.

Du kan deltage i begynder kurser til både kajak og SUP kursus hvor du får en basis introduktion til udstyr, sikkerhed og teknik. Ønsker du mere end det, kan du deltage i vores IPP2 kajakkursus over 16 timer og med mulighed for at få det internationale IPP2 havkajak bevis efterfølgende. Vi afholder vores kurser ved Vigen Strandpark, og kan næsten altid finde læ et sted i området og derfor aflyser sjældent vores kurser. Men det kan ske, og så gør vi det for din sikkerhed.

Oplevelser for private

Det er muligt at deltage i guidede kvalitetsoplevelser med uddannede og lokaler guider i nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde

Du kan komme med vores uddannede instruktører på guidede kajakture på Roskilde fjord, som udgør knap 1/3 af arealet i nationalpark Skjoldungernes Land. Vi sejler typisk 2,5 time ud på oplevelse og vælger rute efter vind og vejr. Du kan deltage hvis du har erfaring med kajakken fra tidligere eller har deltaget i et af vores kajak introkurser. Vi kræver ikke at du er verdensmester eller har et IPP2 bevis. Instruktøren sørger for din sikkerhed undervejs og giver gerne små ro-fif. Mest af alt handler det dog om at være aktiv og nyde roen og den skønne natur. 

Du kan deltage i vores SUP yoga outdoor aktiviteter ved Vigen Strandpark med kyndig og uddannet instruktør som guider igennem Yoga sessioner i naturens rammer.