Fantastiske fællesøjeblikke
Uddannede instruktører og styr på sikkerheden
Gode stabile kajakker - havkajak er for alle
Previous slide
Next slide

Firmaarrangement i kajak i nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde

Tag på vandet i kajak med kollegaerne

 

  • Gode stabile kvalitetskajakker alle kan sejle i.
  • Uddannet kajakinstruktør der sørger for sikkerheden.
  • Obligatorisk svømmevest til alle.
  • Start / slut fra Vigen Strandpark i Roskilde, eller hvor du ønsker.
  • Oplev roen, vandet, lydene og se området fra vandsiden.

 

Skønne #fællesøjeblikke med kollegaerne i naturen.

Indtast kontaktoplysninger her, så ringer Lars til dig.

Hadde en fin padle tur, slutten av turen brukte jeg til og trene/bade med kajakken i det fine været. Takk for turen.

Har været på et todages IPP2 kursus hos Outdoor Adventure. Det har været virkelig godt og meget lærerigt. Meget kvalificeret undervisning og med en masse øvelser i vandet. Jeg vil virkelig anbefale andre der kunne tænke sig at prøve kræfter med kajak, at vælge Outdoor Adventure. Mette Olsen

Fantastiske udendørs oplevelser sammen med familien eller kollegerne!

Jeg gik med på en vandretur Roskilde-Frederikssund. Vi gik ved kysten så meget som muligt, og det var skønt ikke selv at skulle finde vej eller have madpakke med. Jeg kunne godt have brugt lidt mere info om det vi passerede, både kultur og natur. Alt i alt en dejlig tur, både pga guiden Lars, de andre deltagere og ikke mindst dejligt forårsvejr. Mange tak for turen.

Tak for en skøn aften i den smukke Roskilde Fjord, som altid giver en ny natur oplevelse. Tak for god guidning og hyggeligt samvær.

Super fin oplevelse med Outdoor Adventures i det fri. Lars formåede at då rystet folk godt sammen med nogle sjove og udfordrende opgaver. Alle havde det sjovt og udbyttet for os som virksomhed var præcis hvad vi håbede på. Mission accomplished. Tak for det Lars Mvh Flemming Parris, CEO First. A/S

Vi havde nogle rigtigt gode timer, hvor alle i familien kunne deltage på lige vilkår. Fra at ingen af os stort set havde været i nærheden af et board, blev vi alle 4 i løbet af bare 1 time i stand til at sejle en mindre tur 🙌 Super god intro til både board og forholdsregler på vandet. Kan varmt anbefales.

Vejleder Lars var en glimrende guide på vores tur gennem Skjoldungernes Land i det dejlige forårsvejr. Under starten blev vi tilbudt en lidt længere tur, så vi også kom gennem Boserup Skov langs Kattinge Vig, og de fleste nikkede ja, så sådan blev det. Ved starten og på vejen rundt fik vi orientering om Skjoldungerne, samt alle de lokale seværdigheder - alle med et lille hvil på den lange tur som kom op på næsten 20 km. En forbedring ville være at undgå transportstykket langs en befærdet landevej. I stedet kunne man måske gå lidt tilbage efter frokosten og sejle retur med den lille trækfærge, og derefter stikke nordpå op mod Boserup Skov. Alt i alt en rigtig godt tur med hyggelige deltagere.

en dejlæig tur hvor vi var heldige med vejret. Guiden var god - usikker på om hun fik fortalt alt det hun gerne ville da der var meget talende mennesker med på turen.

Virkelig en god og gennemtænkt tur for en nybegynder. Vi kom omkring det hele og er nu virkelig bedre til at ro 👍

Dejlig gåtur fra Vikingeskibsmuseet til Hertadalen i Lejre. Vejret var gråt med lidt dryp.. men solen skinnede inden i. Skønne omgivelser. Fint tempo. Lækker anretning på Hertadalen. Ikke mindst i gode hænder hos Lars fra Outdoor Adventures. Dejlig måde at bruge sin lørdag på.

Jeg ville gerne ud med Outdoor Adventures kajak til opsamling af affald. Det var nemt at booke tider. Desværre bookede jeg én tid, som blev aflyst grundet vejrforhold, den kom i god tid, og var forudsigelig. I dag kom vi ud pagaj, veste, og sit-on-top kajakken var i virkelig god stand. Vi fik hjælp med at komme op og ned af skrænten. Da vi kom hjem stod de parate til at tage imod os. Søde og rare, hjælpsomme.

Overraskende fed tur! Du bliver trygt sat ind i funktioner og udstyret. Vi blev guidet og fik den dejligste tur på vandet. Skal klart prøve det igen og kan stærkt anbefale, at kaste sig ud i det.

Godt udstyr, dygtig underviser - vi fik super undervisning! Og da kurset var færdigt, kunne vi fortsætte på SUP'en i 2 timer ekstra ... virkelig luksus. God dag - og bestemt ikke sidste gang, vi kommer forbi

Super god oplevelse, rigtig god til at fortælle og undervise, vi skal helt sikkert have flere oplevelser med Outdoor Adventure 🙂

Jeg har været på kursus 30.05.21 - begynder - kajak hos Outdoor Adventures. Det var en god oplevelse, også for en nysgerrig kajak-begynder som mig. Jeg følte mig tryg ved instruktøren Lars, som var rolig, informativ. God instruktion kort og præcist. Det var lige hvad jeg havde regnet med; en forsmag og en fin introduktion til kajak - og en meget smuk tur - fra Vigen rundt om Eleora. Og efterfølgende “leg” i vandet med forskellige teknikker til kajak. Det skal nævnes, at vejrforholdene var ideelle til kajak - havblik, azurblå himmel sol. Jeg kan anbefale denne aktivitet hos Outdoor Adventures. Mvh Hanna Ramskov

Skønt, lærerigt, hyggeligt, og sjovt SUP kursus, kan absolut anbefales

Super god Intro til SUP. Lars var rigtig god til at lære fra sig og der var plads til alle. OSB husk badetøj og håndklæde 🏄🏼‍♀️🏄🏼‍♂️

Fantastisk sted. Vi var der med vores børnebørn på 6 og 9 år. De, og vi, elskede det. Næste år vil de gerne afsted 2 eller 3 nætter. Skønt at bo i telt, og maden var så god.. Alt i alt en stjerne god oplevelse. Tak for det😃👏👏

Tak for en skøn dag på vandet 🌊 Lars var en fremragende paddleboard-instruktør, der formåede på flot stil at holde styr på en flok legesyge veninder med varierende SUP-kundskaber 😅

Rigtig hyggelig tur. SUP yoga

Suveræn oplevelse. Jeg havde et ledernetværk med ude at afprøve SUP - og Lars var særdeles god til at instruere omkring både sikkerhed og teknik. Ligeledes var han hele tiden opmærksom på den enkelte deltager og dennes formåen, så alle gik op af vandet med oplevelsen af at have haft det sjovt og lært nyt. Meget professionel og nærværende håndtering af gruppen 🙂

Outdoor Adventures var nemme at kommunikere med og sørgede for, at vi fik en super oplevelse! Vi sov i tippi i en enkelt nat, og det var det hele værd. Vi vil bestemt prøve nogle af deres andre tilbud i fremtiden.

Som første gangs bruger af paddelboards har det været en fantastisk dag! Gode instruktioner omkring hvordan man gør, flere forskellige videre udviklende opgaver. Samtidig med at der ikke var noget pres over at man skulle op og stå, men at man tog det i sit eget tempo. Kan helt klart anbefales og kommer gerne igen.

Super godt tilrettelagt kajak kursus i 2 dage

Stor fleksibilitet ved både udlevering og aflevering. Kajakker af god kvalitet. Nem og overskuelig hjemmeside.

Vi kom til kurset uden nogen erfaring og gik derfra med al basal viden. Det var i trygge rammer. Lars er en super underviser. Vores datter på 12 var med og var glad for Lars’ måde at hjælpe hende. Kan helt klart anbefales..

Fantastisk tur i Skjoldungernes land 👟👣 Godt tempo samtidig med, der var tid til at nyde naturen og få lidt historie undervejs 😊 Kan kun anbefales

Nu har jeg været med på flere af Outdoor Adventures vandre ture og de er altid super godt tilrettelagt og med guider der ved en masse spændende ting om det område man vandre i. Der er en rigtig go kommunikation fra Lars, så man har fuldstændig tjek på mødetid/sted, samt gode råd om påklædning og fodtøj.Stor anbefaling herfra👍

Godt planlagt, gode orienteringer. Der var det der skulle være. Hyggelig atmosfære .

En rigtig god oplevelse på vandet. God instruktør som formidler undervisningen godt. Kan anbefales til andre.

Stille vandring i Hertadalen lørdag den 20 juni med Mette, var en formidabel oplevelse. Trods regn og våd til skindet, er smilet stadig stort. Snak, kaffe og chokoladekage var dagens afslutning på Restaurant Hertadalen.

Smukt beliggende på græsplæne lige ned til fjorden. Den bedste udsigt ud over vandet. Hyggelig og afslappet stemning. Søde mennesker. Vi var på kajakkursus - sød og dygtig instruktør. Alt i alt en rigtig dejlig dag!

Godt IPP2 kursus, meget kompetent instruktør som også havde godt kendskab til lokalområdet. Kan varm anbefales!

God og tryg introduktion til kaja, tak for det

Vejleder Lars var en glimrende guide på vores tur gennem Skjoldungernes Land i det dejlige forårsvejr. Under starten blev vi tilbudt en lidt længere tur, så vi også kom gennem Boserup Skov langs Kattinge Vig, og de fleste nikkede ja, så sådan blev det. Ved starten og på vejen rundt fik vi orientering om Skjoldungerne, samt alle de lokale seværdigheder - alle med et lille hvil på den lange tur som kom op på næsten 20 km. En forbedring ville være at undgå transportstykket langs en befærdet landevej. I stedet kunne man måske gå lidt tilbage efter frokosten og sejle retur med den lille trækfærge, og derefter stikke nordpå op mod Boserup Skov. Alt i alt en rigtig godt tur med hyggelige deltagere.

En god oplevelse for hele familien

Udfordrende, sjovt og fantastisk! Yoga instruktøren var utrolig dygtig og formåede på fineste vis at gøre det til en skøn oplevelse. Det var interessant at prøve denne form for motion og dejligt at der er plads til Max 10 deltagere på ét hold. Alt i alt meget anbefalesværdigt.

Super Oplevelse med udfordrende øvelser og højt humør for både deltagere og Outdoor Adventures - Kan klart anbefales

Vi havde firmaarrangement hvor vi med GPS Xplorer kom godt rundt i Roskilde bys gader og lærte lidt om byen historie, samtidigt med at vi havde det sjovt med bonusopgaver og var kreative med sjove billeder. Super arrangement til en god pris.

Rigtig god oplevelse i skønne omgivelser. Godt, individuelt tilpasset kajakkursus med tydelige, tålmodige og letforståelige instruktioner.

Mine to drenge og jeg har netop haft et SUP kursus i Roskilde havn. Det var super hyggeligt, informativt og i en god atmosfære. Kan helt sikkert anbefales ligegyldigt niveau.

Superfed oplevelse på SUP begynderkursus i Holbæk Havnebad. Både meget lærerigt og hyggeligt.

Super godt kursus med god introduktion til teknik.

Superfed oplevelse. God undervisning og fede øvelser. Fik lidt ondt i armene, men det hører vel med 🙂

Vi havde to fantastiske timer med Lars, han er super dygtig til at forklare og en meget tålmodig mand😊. Jeg giver min bedste anbefaling til Lars .

Super god og sjov intro til SUP med dygtig og professionel instruktør. Jeg vil helt sikkert anbefale andre at prøve.

Super fin IPP2 weekend kajakkursus.

Vi ringede til Lars for nogle dage siden og han rådede os til at vente lidt pga. vejr og vind. Idag så vejret bedre ud og vi ringede til Lars kl 8:30 for at booke 3 kajakker. En time senere stod de klar til os, og vi havde en god tur på vandet. Super god service og vejledning. Helt sikkert et sted vi vil komme tilbage til igen og igen.

De allerbedste anbefalinger herfra 👍 Havde tilbage i maj den skønneste weekend! Vores friluft overnatning ‘all inklusive’ levede virkelig op til det vi ville. Efter en dejlig lang vandretur mødte vi op til det fineste telt, gode madrasser, dyner, puder, brænde inden for rækkevidde mm. Fik derudover leveret skønne ingredienser til den bedste bålmad og til morgenmad dagen efter. Alt var så lækkert og meget indbydende. Den fine trækfærge og ‘Skjoldungestien’ ligger desuden lige i ‘baghaven.’ Så fås det ikke meget bedre. Kan meget varmt anbefale dette fine sted ☀️

Guidet kajaktur
guidet Kajaktur til firmaarrangement
Guidet kajaktur til firmaarrangement i Roskilde

Kajaktur med uddannede instruktører og styr på sikkerheden

Tag kollegerne under armen og ro ud i det blå i nationalpark Skjoldungernes Land. Det er en fantastisk oplevelse at besøge Nationalparken fra vandsiden i en kajak og opleve roen og det smukke landskab, fra en helt ny vinkel, alt imens I glider stille afsted.

Et firmaarrangement i kajak er en oplevelse, som både kombinerer den fantastiske natur som nationalparken tilbyder, med det unikke der er ved at glide nemt og ubesværet gennem vandet.
Vores tur i kajak er derfor en helt særlig og unik outdoor oplevelse at dele med kollegaer. I vil sammen opleve letheden og befrielsen det giver at opholde sig på vandet i kajak.

Vores dygtige instruktører gør alt for at give jer en unik oplevelse. De guider jer igennem hele turen og vil knytte ord og historier til den natur I sejler forbi. Under turen er der masser af tid til at hyggesnakke med kollegerne, stille spørgsmål til instruktøren eller bare nyde stilheden og den skønne naturoplevelse.

De eneste lyde der er at høre omkring jer, er skvulpet fra bølgerne der rammer stævnen og pagajen der stille bryder vandoverfladen igen og igen. Som vores andre aktiviteter er dette firmaarrangement i kajak en fuldt bæredygtig oplevelse, hvor de eneste spor vi efterlader os, er ringe i vandet der sagte spreder sig.

Vi tilpasser turen efter jeres ønsker for dagen og kan blandt andet gøre stop forskellige steder, ved fjordbredden for at nyde en let frokost med udsigt over vandet, en kop kaffe/the eller bare tanke energi til flere oplevelser.

Guidet kajaktur til firmaarrangement

Kombinér et firmaarrangement i kajak med en af vores andre aktiviteter

Vi har god erfaring med at kombinere flere af vores firmaarrangementer, til et fuldendt firmaarrangement. Se derfor gerne vores andre firmaarrangementer eller tag en snak med os, om hvordan vi sammen kan skabe den helt rigtige oplevelse for jeres gruppe.

Det praktiske:

 

  • Hvor: Vigen Strandpark eller efter ønske
  • Hvor mange: 4 – 16 deltagere
  • Uddannet instruktør 
  • 1 instruktør pr. 10 deltagere
  • Kort basis introduktion og sikkerhedskursus 
  • Alt nødvendigt udstyr: Svømmevest, kajak, pagaj, sprayskirt
  • Mulighed for våddragt
  • Omklædnings- og opbevaringsfaciliteter
  • Frokost (efter aftale)
  • Oplevelser I kan tage med tilbage på arbejdspladsen 
  • #Fællesøjeblikke kalder vi det.

 

Vi glæder os til at byde velkommen UDENFOR!

Indtast kontaktoplysninger her så bliver du ringet op indenfor 24 timer på hverdage.