Har du lyst til at prøve havkajak, har du mulighed for at komme godt i gang med et kajakkursus i Roskilde der følger IPP1 standarden. Kurset følger Dansk kano og kajak forbunds rammer og giver en basis introduktion til vind og vejr, sikker færdsel på vandet, udstyr og teknik og gør dig i stand til at komme sikkert afsted på fjorden efterfølgende. Vi starter kurset på land med fælles introduktion til udstyr, sikkerhed og vind & vejr. Så hopper vi på vandet for at øve ro-teknikker og balance. Vi padler en tur på fjorden for at oparbejde rutine og lave øvelser med teknik og balance.
Vi låner dig alt udstyret: kajak, pagaj og svømmevest. Efter kurset har du alt udstyret til rådighed i yderligere 2 timer, så du kan lege lidt eller ro en tur mere. Børn fra 14 år kan deltage med forældre.
Vi bruger kun uddannet kajakinstruktører fra DGI eller DKF til vores kajakkursus i Roskilde
Afholdes fra 15. april til slut september. Pris kr. 495,- per person.
Se alle vores kurser nedenfor.
Passer dagene for de åbner kurser ikke ind i jeres kalender? Er kurset udsolgt? Er I en gruppe som ønsker fuld fokus på jer ifm. et kursus? Eller ønsker I en guidet rotur? Så er der mulighed for at booke en privat instruktør i Roskilde, på et tidspunkt der passer jer. Vælger I et privat kajakkursus er det helt det samme som holdkurserne, bortset fra at vi ikke kan garantere, at I kan have udstyret 2 time selv efterfølgende. Prisen er den samme som holdkurserne.
Ønsker I at booke en ro-tur med instruktør eller et teknik kursus er det også muligt.
Tidspunkt kan I selv vælge og vi kommer selvfølgelig med alt udstyr til en sikker og god rotur. Der betales for minimum 4 deltagere ved reservation af en privat instruktør.
Ønsker I at vi afholder kurset et andet sted end ved vores base på Vigen Strandpark, er det også muligt, i så fald bliver der pålagt et mindre transportgebyr.
Pris. Kr. 495,- per person / 3 timer / min 4 personer
Kontakt os for et privatkursus eller andre ønsker: kontakt@outdooradventures.dk
Mødested:
Vigen Strandpark, Baunehøj 7, 4000 Roskilde
Eller andet sted efter aftale
Parkering:
Der kan ikke køres i bil helt hen til kursus stedet. Parkér i stedet ved indgangen til Roskilde Camping og gå de sidste 500 meter. Undgå at ulejlige receptionen på campingpladsen, med gå direkte ind i strandparken og ned til vandet.
Faciliteter:
Vi har omklædningsrum, toilet i nærheden og mulighed for at opbevare genstande aflåst. Medbring ikke unødvendige værdigenstande og vær opmærksom på at al opbevaring er på eget ansvar.
Udstyr:
Vi har alt nødvendigt udstyr: kvalitets kajak, pagaj og svømmevest. Medbring selv løstsiddende træningstøj, et håndklæde og evt. skiftetøj og en drikkedunk. Medbring gerne eget udstyr, hvis du har en godkendt svømmevest, ro-jakke, våddragt og vådsko.
Forudsætninger:
Alle som har mod på at tage de første skridt ind i kajakkens verden, kan deltage. Du skal være tryg ved vand og kunne svømme 200 meter. Minimums alder er 14 år i følge med en voksen.
VELKOMMEN UDENFOR til kajak kursus i Roskilde! Vores kursus er designet til begyndere der ønsker at udvikle teknik og lære mere om sikkerhed og udstyr.
Vores erfarne instruktører vil guide dig gennem teori og praksis og sikre, at du får den bedst mulige oplevelse på vandet. Vi tilbyder et 3 timers kajak kursus som afholdes flere gange i løbet af sommeren så du kan tilpasse det din tidsplan.
På vores kajak kursus vil du lære alt om grundlæggende padleteknikker, kajakkens udstyr, redningsteknikker og vigtige sikkerhedsprocedurer.
Uanset om du ønsker at tage en pause fra hverdagens stress og jag, udforske Roskildes naturskønne omgivelser eller forbedre dine færdigheder som kajakroer, er vores kursus det perfekte valg for dig.
Så tilmeld dig vores kajak kursus i Roskilde i dag og lad vores erfarne instruktører guide dig til en fantastisk oplevelse på vandet!
Ønsker du at opleve Vigen Strandpark til vands? Så har vi alt udstyr til at du kan komme godt afsted og sikkert hjem igen. Vi anbefaler alle at tage et begynderkursus først, da det giver den bedste første oplevelse i kajakken. Det handler både om sikkerhed på vandet, håndtering af udstyret og ro-teknikken. Læs mere om kajakudlejning, priser, regler og booking ved at klikke på knappen nedenfor.
Vi tilbyder forskellige typer gavekort: kajak begynderkursus, kajak udlejning samt IPP2 kajakkursus med mulighed for certifikat fra DKF efterfølgende. Så hvis du mangler at give en god gave eller bare vil overraske én du holder af, så giv ham eller hende mulighed for at få en skøn oplevelse i Nationalpark Skjoldungernes Land. Vær med til at give den heldige en hyggelig dag og nogle gode minder.
Hvad er Outdoor Adventures?
Outdoor Adventures er din partner til successfulde firmaevents og oplevelser i Nationalpark Skjoldungernes Land. Alle oplevelser skabes af lokale guider og instruktører, i samspil med naturen, kulturen, historien og lokale ildsjæle og producenter. På vores vej igennem nationalparken besøger vi lokale steder og får lokale historier. Vi byder på kvalitets oplevelser i fantastiske rammer.
Vi glæder os til at byde VELKOMMEN UDENFOR
Kontakt
Følg os
Partner med
Vi samarbejder med