Der er ingen undskyldning for ikke at komme godt i gang med Stand Up Paddling på vores 2 timers paddleboard kursus i Roskilde. Vores SUP kursus giver en basis introduktion til teknik, udstyr, vind og vejr og gør dig i stand til at komme sikkert afsted på fjorden efterfølgende. Vi starter kurset på land med fælles introduktion til udstyr, sikkerhed og vind & vejr. Så hopper vi på vandet for at øve balance og padleteknikker. Typisk er der styr på alt det indenfor 45-50 minutter. Så padler vi en tur ud på fjorden i den sidste lille times tid for at oparbejde lidt rutine og lave nogle små øvelser med teknik og balance. Med et paddleboard kursus i Roskilde kan du selv bagefter. Med garanti.
Vi låner dig alt udstyret både paddleboard, padle, leash, våddragt og svømmevest og har selvfølgelig også omklædningsfaciliteter i vores camp ved Vigen Strandpark. Efter kurset har du alt udstyret til rådighed i yderligere 1 time så du kan lege lidt eller padle en tur mere. Kurset er ikke egnet for børn under 12 år. Børn mellem 12-16 år kan deltage sammen med forældre.
Vi bruger kun uddannet SUP instruktører fra Dansk Surf og Rafting Forbund, DGI eller DKF til vores paddleboard kursus i Roskilde
Pris kr. 500,- per person
Passer dagene for de åbner kurser ikke ind i jeres kalender? Er kurset udsolgt? Eller er I en gruppe som ønsker fuld fokus på jer? Så er der mulighed for at booke et privat paddelboard kursus i Roskilde på et tidspunkt der passer jer. Vælger I et intro kursus er det helt det samme som holdkurserne, bortset fra at vi ikke kan garantere, at I kan have udstyret 1 time selv efterfølgende. Ønsker I at booke en padletur med guide eller et teknik kursus er det også muligt. Prisen er den samme som holdkurserne.
Tidspunkt og evt. sted kan I selv vælge. Vi kommer selvfølgelig med alt udstyr til en sikker og god tur. Der betales for minimum 4 deltagere ved et privat paddleboard kursus og et tillæg for transport hvis vi skal et andet sted end Vigen Strandpark.
Pris. Kr. 500,- per person / min 4 personer.
Kan du allerede selv? Og vil måske gerne på tur med et par venner, kolleger eller familie? Så har vi alt udstyret til at I kan komme godt afsted og sikkert hjem igen. Vi anbefaler ALLE at tage et kursus først, da det giver den bedste første oplevelse på paddleboard. Det handler både om håndtering af udstyr, teknik og sikkerhed på vandet. Læs mere om leje af paddleboard, priser og regler ved et tryk på knappen nedenfor.
Hvad er Outdoor Adventures?
Outdoor Adventures er din partner til successfulde firmaevents og oplevelser i Nationalpark Skjoldungernes Land. Alle oplevelser skabes af lokale guider og instruktører, i samspil med naturen, kulturen, historien og lokale ildsjæle og producenter. På vores vej igennem nationalparken besøger vi lokale steder og får lokale historier. Vi byder på kvalitets oplevelser og kurser i fantastiske rammer.
Vi glæder os til at byde VELKOMMEN UDENFOR
Kontakt
Følg os
Partner med
Vi samarbejder med
Automated page speed optimizations for fast site performance